lørdag den 29. august 2009

TGIF!

Så blev det endelig fredag og tid til weekend! Ugen har stået på sygdom, sygdom, sygdom og så lidt mere sygdom! Først var det mig der var sengeliggende og de sidste par dage, har Jesper ligget med feber og maveonde. Han var ved lægen i dag, og har fået en masse medicin - der er blandt andet antibiotika, syredæmpende, kvalmenedsættende og smertestillende. Det er utroligt så meget medicin, de har smidt i nakken på ham! Nu håber vi virkelig det virker, for Jesper skal på en 10-timers ekskursion til Matacanes på søndag - det er en særdeles vild tur med river rafting, rapelling, udspring og meget andet. Man skal være top-fit for at deltage, så jeg tager en anden tur på et tidspunkt, der kun varer 5 timer. Mit knæ er desværre ikke helt solidt nok til 10 timers bjergvandring :-(

Men ud over sygdom har det også været endnu en hård uge på uni - i hvert fald for mit vedkommende! Jeg har to eksamener i næste uge samt en 10 siders rapport om Østrig, en 3-siders rapport om Danmark samt en videoprodukion. Så det kan godt være, det er weekend, men den allerfedeste weekend bliver det nok ikke! I dag var jeg et par timer ved poolen og ellers har jeg bare lavet lektier HELE dagen. I morgen eftermiddag skal jeg mødes med min Østrig-gruppe og skrive rapporten færdig. Jeg håber, de har været lige så produktive som jeg, så vi hurtigt kan få det overstået! Jeg vil virkelig gerne, at søndag kan holdes fri for mere opgaveskrivning, så jeg kan koncentrere mig om eksamenslæsningen, og så vil jeg i øvrigt også gerne nå i biffen :-)Jeg mangler endnu at få set "Que paso ayer?" færdig og det ville da være rart, hvis weekenden ikke kun bestod af lektier.
Meeen jeg regner med at få smidt noget sjov ind på den ene eller anden måde, og jeg har snakket med Alonso om lidt forskellige muligheder. Jeg mødtes med ham på Manhattan i går aftes, hvor vi fik drukket lemonade og diskuteret kulturforskelle - det er absolut det mest interessante, der er sket hele ugen, og det var skønt at få lidt adspredelse fra skolearbejdet!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar