søndag den 16. august 2009

If you like piña colada!



Fredag var både Jesper og jeg helt og aldeles fuldstændigt totalt udkørte og efter vi havde være til spansk på Tec, tog vi os en laaaaaang siesta. Jeg vågnede hen på aftenen, og da jeg ikke synes sushi'en fra dagen i forvejen havde været den bedste, bestilte jeg spicy tunruller og stegte ris fra et andet sted, der hedder Nikkori. Det er det bedste sushi, jeg nogensinde har fået - og jeg har altså smagt en del! Nøj, hvor var det bare fabuloso - og i øvrigt lige i Trines ånd, som havde fødselsdag i fredags (altså Trine ikke ånden!). Så lækker sushi og varme tanker til Trine!


I går stod vi forholdsvis tidligt op, og efter jeg havde spist de sidste tunruller tog vi en taxa Plaza San Agostin. Vi manglede begge to at få købt lidt af hvert. Jeg skulle for eksempel bruge et par sko, da planen var at vi i dag skulle med Marisela til Cola de Caballo. Mariesela var desværre ikke lige så fornuftig som os, så hun sendte en besked klokken 6 i morges og sagde, at hun lige var kommet hjem fra byen og derfor ikke orkede at skulle på bjergvandring. Øv for pokker siger vi bare!
Anyway, jeg fandt et par super nice sko til lige under 200 kr. Aner ikke hvordan kvaliteten er, men de skulle jo også have stået deres ultimative prøve i dag oppe i bjergene!

Vi tog på Manhattan i går aftes med danskerklubben og derefter kom Alonso og hentede os og vi tog videre på en skøn roof top bar. Jeg smagte Alonsos mærkelige drink, der bestod af ginger ale, vodka og agurk. Dette lyder jo altså ikke mega ophidsende, men hold da op hvor var den lækker! Jeg er dog ret overbevist om, at man virkelig skal have styr på mængderne, for at den kan drikkes :-)


Alonso tvinger mig til at gå til salsa - han ved godt jeg ikke kan danse, så jeg er ret sikker på, han vil med, for at han kan få sig en ordentlig griner!!! Vi hørte Daddy Yankee i går og øvede næsten perreo-dansen, som ikke får nogen forklaring her... Alonsos ven Alejandro, som var med i går kørte os fra roof top baren og videre til en "club" og da jeg, inden vi tog af sted, havde gennemgået kurset "drinking and driving" holdt han sig ædru hele aftenen, he he :-)

Alt i alt en god men lidt travl weekend og allerede i morgen starter helvede igen! Det er hårdt at gå i skole - og ja, jeg siger med vilje skole for det har intet at gøre med et universitet. Men jeg elsker min gruppe i Intercultural communication, der (næsten) udelukkende består af 17-årige 1. semesters mexicanere, der absolut ikke kan sidde stille. Jeg har dog allieret mig med en 25-årig tysker, så vi skal nok få sat de unger på plads. De er komplet ustyrlige, men hvor er de dog også bare helt fantastisk søde!

EDIT
Hvis der er nogen, der har lyst til at høre, hvad der bliver spillet på en club i Mexico så se her:



Hvis der er nogen, der gerne vil vide hvordan man danser i Mexico så se HER(pas på den er næsten NSFW).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar