fredag den 30. oktober 2009

Glorias :-)


Glorias... Ej tænk, jeg først har opdaget disse fantastiske karameller nu - de er jo HEAVEN, når man ikke kan tåle komælk. Karameller lavet af gedemælk, og de smager slet ikke af våd, sur uld! Gedemælken bliver kogt med brun sukker indtil massen er helt tyk og så tilsættes der hakkede pecannødder :-)Nuevo Leon er jo gedestaten og Monterrey er gedehovedstaden og Glorias er åbenbart det mest typisk mexicanske slik, man kan få heroppe. Jeg har hidtil kun lagt mærke til, at de er vilde med slik, så længe det er dybbet i chili - det gælder lige fra slikkepinde til vingummi til tyggegummi - en lille bitte smule klamt bortset fra vandmelonsslikkepinde med chili indeni -I like! Men intet overgår Glorias! My new true love!

torsdag den 29. oktober 2009

Håndklædedyr er de sejeste!



Så er der lidt billeder fra turen til Playa... Det har været skønt vejr i Monterrey i dag, og jeg har spenderet dagen ved poolen. Slet ikke dårligt :-) Det er stadig rigtig morgenkoldt, og i dag er temperaturen gået fra 13 grader i morges til 29 i eftermiddags... Skønt, men meget mærkelig vejr! Sidst jeg var i Tec-poolen, var for lidt over 14 dage siden, og jeg skal da lige love for, den er blevet kold i mellemtiden - forfriskende! Igen ser jeg frem til ferie i december med skønt, varmt havvand!

tirsdag den 27. oktober 2009

Brrr, it's cold in here....



Så er det vist på tide at blogge lidt igen... Da vejret først blev godt i Playa, røg computeren langt væk til fordel for strandstol og lækre drinks! De sidste tre dage i Playa var helt forrygende hvad angik vejret. Jeg tror dog Jesper havde det rimelig varmt til sidst, for der begyndte hotelværelset med air con at lokke ret meget! Jeg glæder mig allerede sindssygt meget til, vi skal tilbage dertil i december - de sidste 4 1/2 uge i Monterrey skal bare overstås. Muligvis en lidt trist udtalelse, men alt det her gøjl med lektier, test og fravær er bare sooooo last year! Så hellere CARIBIEN!
Det er blevet hundekoldt her i Monterrey - det var noget af et chok, vi fik, da vi landede! De sidste par dage har det været 12 grader om morgenen, aftenen og natten - jeg er ked af min læderjakke måtte vige kuffertpladsen til fordel for shorts og T-shirts! I går blev jeg derfor nødt til at anskaffe mig en billig sweater, så jeg kan holde varmen, når jeg går i skole om morgenen. Se, det er bare endnu en træls ting ved at alle mine timer ligger om morgenen! Vejrudsigten lover dog 30 grader fra i morgen og 4 dage frem, så det skal nydes - jeg tænker pool! Men der er stadig de altoverskyggende lektier, som desværre kommer før pooltid :-( Der er en del gruppeprojekter de næste mange uger, så man bliver jo nok nødt til at bidrage med et eller andet...
Senere i dag skal Jesper og jeg ud på immigrationskontoret og have taget fingeraftryk - endnu et åndsvagt tiltag, der kommer til at tage et par timer. Offentlige instanser er jo ikke de mest effektive, så det tager lidt tid, gab gab gab... Og speaking of gab gab, så skal jeg da vist også lige ha' læst en smule spansk inden test i morgen - men med en average score på 100 point, sker der nok ikke noget ved, at der ryger lidt point nu :-)

Anywho, nu er min dødsyge kedelige time i international communication ovre, og jeg vil på Strabucks og ha' en kop te - total meget højdepunktet ved Tec :-) Ej, det er gas... Der er fyldt med søde og dejlige mennesker her, så det må næsten være højdepunktet!

Poster nogle billeder fra Playa del Carmen senere - vi har desværre ikke fået taget så mange, for vi havde alt for travlt med at slappe af!

tirsdag den 20. oktober 2009

El Caribe!

Mens orkanen Rick er på vej mod Monterrey, nyder vi ferielivet i Caribien! Mmm... Life is good!

søndag den 18. oktober 2009

Update fra paradis



Vi forlod et horribelt regnvejr i Monterrey og ankom til Playa del Carmen i fuld solskin – lige som det skulle være! Desværre er det regntid, og bygerne kommer og går. Men, men , men…. De lover masser af sol tirsdag, så det ser vi frem til! Ellers nyder vi bare denne skønne by, der er alt, hvad jeg havde håbet på! Fantastisk chill out stemning der er her! Der er sååååå mange lokale godter her, både i form af mad, drikke og souvenirs! I går gik vi en lang tur ned af 5. avenida, som er en gågade, der går hele vejen gennem Playa. Jeg fandt utallige skønne ting, som jeg skal have med hjem til Fus – og måske også en enkelt ting eller to til mig selv :-)Og hvor er det da i øvrigt skønt at åbne sin mail, hvor der ligge splinternye billeder af Fus - Tak Sofie!

Vi nyder hotellet i fulde drag, bortset fra den invasion af myg, der har været her, siden vi ankom – se billedet af Jespers fod, der er resultatet af en halv times venten i lobbyen :-) Men det er jo bare myggestik, og vi klarer os nok! Vi har jo købt all-inclusive på hotellet, fordi det af en eller anden grund var billigst – og nøj, we are loving it! Hvem gider drikke vand, når man kan drikke Piña coladas i stedet? Og maden her er virkelig også god – se igen billederne, der blandt andet viser en super lækker appetizer bestående af nachos og vidunderlig guacemole! Me like! Og morgenmaden var skøn – der var ALT hvad hjertet kunne begære selv for en vegetar, hvilket jo absolut ikke er særlig typisk for Mexico!
Life is good when you are on holiday!!

Reblog this post [with Zemanta]

fredag den 16. oktober 2009

Living la vida loca!



Vi er så glade, så glade! Ikke nok med at det nu er weekend, det er også ferietid! De sidste par uger her i Monterrey har været fyldt med lektier, og nu trænger vi simpelt hen til at komme væk - langt væk! I morgen går turen til Playa del Carmen, som ligger på Yucatan halvøen. Jesper har været der før og lige som alle andre, er han også af den opfattelse, at det er et rent paradis. Vi har købt en combopakke - billig (skod)hotel og billig fly. Men hvem kan ikke godt sove i beskidte lagener, når paradis er lige udenfor?? Der er rigtigt mange studerende på Tec, der er på ferie nu – her kan blandt andet nævnes Californien, Cancun, La Paz, Mazatlan og Las Vegas - jeg kunne blive ved! Men nu er det min tur, og jeg glæder mig sååååå meget til at ligge på stranden, snorkle og se fantastiske pyramider.
I ugen der er gået, har vi også fået karakterer igen - de beviser endnu en gang, hvor galt det står til med deres skolesystem herovre. Godt nok laver jeg ufattelig mange lektier, men det er absolut ikke raketvidenskab, kan jeg love jer for! Ud over min evige lektielavning og aktive deltagelse i spansk, kunne jeg ligeså godt ikke komme til de andre timer – men det kan jo ikke lade sig gøre, for så får jeg for meget fravær og dumper fagene… Men alt det her med karakterer er fuldstændig ligegyldigt for mig for de bliver overført som bestået eller ikke-bestået...
I går skulle jeg fremlægge om syntaks og pragmatik i interkulturel kommunikation - godt, gammelt, 1. semesters teori :-) Fremlæggelsen tæller 15 point ud af de samlede 100 point, så mexicanerne fra min gruppe gik virkelig op i det - og det samme gjorde de to tyskere, hvis karakterer bliver omregnet, når de kommer tilbage til Tyskland. Vi lavede derfor en knaldgo' fremlæggelse og samtidig have vi også købt præmier til en lille quiz, vi lavede efter fremlæggelsen. Jeg tror, vores lærer var særdeles begejstret over alt det arbejde, vi havde lagt i det... Jeg tænkte bare på FERIE!

Reblog this post [with Zemanta]

tirsdag den 13. oktober 2009

Fordi Dodo og Frank Arnesen bare er de sejeste!



Nu er det tre dage siden, Danmark tæskede sølle Sverige, og Reseppten er så småt ved at snige sig om i baghovedet igen. Jeg er virkelig tosset med den sang, men efter at have hørt den på repeat i to dage, så er den usandsynlig stuck på stemmebåndet. Og så er der jo Heal the world... En fantastisk sang, der nu er ødelagt for good efter konstant repeat hver eneste dag… Jeg mener, Jesper tidligere har nævnt noget om dette – lige op af vores lejlighed ligger en skole, og de hører åbenbart Heal the world igen og igen og igen. Stakkels mig og stakkels børn. Deres uddannelse burde bestå af en mere alsidig musikviden eller i det mindste bare nogle andre sange fra good old MJ. Men nok om det…
Fredag brugte Jesper og jeg på ren og skær afslapning – og så selvfølgelig musikorganisering, så vi var klar til lørdagens kamp! Jesper og jeg sørgede for musikken og Jonas fik købt hvide T-shirts, som drengene omdannede til landsholdstrøjer. Jeg ville selvfølgelig være Allan Nielsen, men den gik ikke med drengene og jeg valgte i stedet Bendtner (of course!). Jeg mener dog stadig, at Allan Nielsen sagtens kunne ha' være med - hvis gab gab kedelige abuelos som Romme og Jon Dahl kan, så kan Allan Nielsen da i hvert fald også! Og han kan til med også score!

Jeg skal da lige love for, der blev gang i festen, da Reseppten blev spillet for fuld udblæsning på La Rambla. Det reddede det faktum, at kabel tv ikke er særlig reliable her i Mexico, og Danmarks kamp derfor var udgået. Vi fik streamet 1. halvleg og så den på 1/10 af en 15 tommer skærm… Frygteligt! En hurtig beslutning i halvlegen om at suse i Soriana og købe et HDMI kabel reddede dagen og vi fik set de sidste 30 minutter af kampen på (næsten) storskærm – og hvilke 30 minutter! Uhh, det var en god dag at være dansker! Aftenen sluttede med bbq hos Alejandro, en af Johannes’ venner, samt maskefest hos Sinne og Ingeborg. Som sædvanlig var jeg dog gået død, inden festen startede  Det var en skøn dag, hvor jeg igen fik mødt nye, søde mennesker!
Søndag stod igen på tiltrængt afslapning og lektier… Jeg glæder mig som et lille barn til alt det her lektielavning er overstået. Det er ikke særlig opløftende at skulle bruge hver eneste weekend på lektier – boring! I går kom Juanita, kun 1 ½ time for sent, og ryddede op og gjorde rent, hvilket var særdeles tiltrængt! I spansk legede vi markedsplads, og jeg fandt ud af at ”prutte om prisen” hedder nogenlunde det samme på svensk – ”pruta” tror jeg det var. Men anyway, det kan anbefales at få en svensker til at sige ”prutte” – det lyder kanon skægt!!!

Reblog this post [with Zemanta]

søndag den 11. oktober 2009

Og det var Danmark!

Så er der billeder fra fodboldkampen i går plus efterfølgende mexicansk bbq og maskefest hos Sinne og Ingeborg... Har en masse anstrengende lektier, der skal laves i dag, men lige så snart jeg har lidt mere tid og overskud, kommer der lidt ord om weekenden :-) Nyd billederne så længe!

fredag den 9. oktober 2009

All you need in life is...







Makrel i chili, rugbrød, rød panda lakrids, læsestof og imodium!! Det er nemlig SÅ rigtigt - skønt med forsyninger fra Danmark!

torsdag den 8. oktober 2009

Effektivitet - et nøgleord???

Weekenden kom og gik alt for hurtigt... Fredag var det endelig blevet skønt vejr igen, og jeg tilbragte dagen ved poolen. Efter 5 dage med 6 eksaminer var det virkelig tiltrængt med ren afslapning! Om aftenen spiste jeg med pigerne på Manhattan, inden vi tog på La Rambla, hvor Johannes og Lasse holdt fødselsdag. Jesper og jeg måtte desværre forlade festen tidligt, da vi skulle hente mine forældre i lufthavnen. Flyet skulle lande kl 23.00, men først 23.25 poppede der en meddelelse op om, at flyet først ville lande 00.30. Det betød jo altså, at flyet ikke en gang var lettet fra Mexico City! Men sådan er det altså ofte herover, de er ikke tossede med at afgive informationer! Vi ventede og ventede og efter nogle timer, kunne vi endelig komme hjem i seng! Lørdag var vi alle fire ude og shoppe lidt, og hen på eftermiddagen tog vi hen på Tec for at vise dette gigantiske universitet frem. Vi var alle lidt medtaget af, at det var kanon varmt, så da vi kom hjem fra Tec, tog vi en laaaaaang siesta!

Aftenen stod på lækker mad og hygge ved Paseo Santa Lucia, som er en kunstigt anlagt flod her i Monterrey - det er mere eller mindre det eneste, der er bare sådan nogenlunde kønt her i Monterrey, og der var da også proppet med mennesker. Heldigvis kunne vi få et bord lige ved "flodbredden", og vi fik serveret noget lækkert mexicansk mad. Efter fredagens ophold i lufthavnen havde jeg fået anlagt en horrible forkølelse, så søndag måtte de gamle tage selv til Cola De Caballo - smadder ærgerligt når vi kun havde så få dage sammen, men sygdom er der jo ikke så meget at gøre ved... Tror nu nok de havde en hyggelig tur alligevel :-)Om aftenen fik vi spist et dejligt måltid sammen på Manhattan og mandag morgen drog de gamle til Mexico City.

I går fik vi gasset hele vores lejlighed, så nu får vi forhåbentlig ikke flere problemer med termitter - forstår simpelt hen ikke, hvorfor udlejeren ikke har gjort noget ved dem tidligere, for de har tydeligvis været der rigtig længe! Men igen, her i Mexico er effektivitet ikke et nøgleord, og der er sjældent noget, der haster...

tirsdag den 6. oktober 2009

Fiesta y familia!

Her er lidt billeder fra weekenden :-) Tekst er på vej!

fredag den 2. oktober 2009

Termitter

Så er det blevet tid til et indlæg fra mig igen. Denne gang skal vi til indsekternes verden. Desværre er denne verden flyttet ind i vores lejlighed, hvilket vi ikke er helt tilfredse med. Jeg har i dag forsøgt at undersøge, hvad den situation betyder for os, og hvad jeg har fundet frem til, er, at det ikke ser for lyst ud. Jeg har talt med vores spanske overboer, da jeg manglede et telefonnummer, så jeg kunne ringe til udlejeren. Samtidig fortalte jeg hende om situationen og viste hende termit hullerne på ydersiden af væggen. Hun fortalte i den forbindelse, at hun kendte til en der også havde haft den form for ubudne gæster og vedkomne måtte fraflytte sin lejlighed i tre dage. Jeg viste også vores rengøringskone hullerne, og hun fortalte også, at hun mente, at der ikke var andet at gøre end at gasse hele huset. Vores overbo lovede i øvrigt også at ringe til udlejeren, da hendes spanskkundskaber, i kraft af at hun er fra Spanien, er på et lidt andet niveau end mit. Derudover kontaktede jeg også vores forsikringsselskab, som dog ikke dækker noget i forbindelse med genhusning eller lignende. Jeg er nu meget spændt på at høre, hvad udlejeren siger og hvordan denne sag kommer til at forløbe fremefter.

Herunder ses et par billeder af termithullerne i væggen i soveværelset:


Reblog this post [with Zemanta]

torsdag den 1. oktober 2009

En blotter i Mexico

I morgen er det fredag og den allersidste eksamen i denne omgang - vi beder til solskin i morgen fra kl 10, så vi kan få stresset af ved poolen! I morgen er det Johannes fødselsdag og ham og Lasse holder fest på La Rambla kl 19. Jeg har aftalt med pigerne, at vi først skal spise på Manhattan. Det er næsten blevet en tradition - vi gør det i hvert fald hver gang, vi skal noget! I morgen er også dagen, hvor mine forældre kommer til Monterrey. De kunne ikke have valgt et mere passende tidspunkt, for denne uge har været hård med alle eksaminerne og mit møde med en mexicansk blotter tirsdag aften, har ikke just gjort humøret bedre.
Jeg var på hjem fra Tec omkring kl 19.00, og da det stadig var lyst, så jeg ingen problemer i at gå hjem alene. Jeg passerede undervejs en gammel rød bil, som holdt parkeret mærkeligt, og der var noget pudsigt ved at den holdt med vinduerne åbne. Jeg nåede dog ikke at tænke yderligere over det, for Sara ringede og skulle lige høre, hvordan det var gået med min eksamen i interkulturel kommunikation - da jeg nåede porten til vores lejlighed, hørte jeg en bil bremse og kunne ud af øjenkrogen se, at det var den røde bil, som jeg tidligere havde passeret. Da jeg troede at vedkomne måske ville spørge mig om noget, vendte jeg mig derfor om mod bilen - BIG MISTAKE! Jeg skal lige love for, man kan blive overrasket, når man forventer at se et ansigt, men derimod ser noget helt helt andet! I teorien er "blotter-issuet" meget morsomt, men når det pludseligt er lige foran en, så er det slet ikke så sjovt alligevel. Da han så oven i købet begyndte at råbe af mig, blev jeg faktisk temmelig bange. Jeg talte stadig i telefon med Sara og ligeså snart jeg var kommet inden for porten og havde fået låst, bad jeg hende håbe i en taxa og komme ASAP. Jeg var tydeligvis blevet mere chokeret end jeg selv havde regnet med... Sara, så sød og venlig som hun nu er, stillede ikke det mindste spørgsmål ved, at jeg kommenderede hende herover og max 10 minutter senere, var hun her og blotteren var heldigvis kørt. Vi fik ringet til Jesus, som er sådan en slags alt mulig mand og vist nok boss på det internationale kontor, der altid står klar til at hjælpe os udlændinge på Tec. Og jeg skal da love for, han fik tilkaldt hele kavaleriet, for igen gik der ikke mere end 10 minutter og så var politiet, Tec security plus Tec vagterne her. Mit første møde med mexicansk politi, var alt andet end dét, folk har sagt de ville være. De var søde, hjælpsomme og meget forstående - jeg fik at vide, at hvis jeg så blotteren igen, skulle jeg bare ringe direkte, og de ville komme ASAP. Søde mennesker!

Så selvom jeg er blevet dybt chokeret, prøver jeg at minde mig selv om, at der er mange flere søde mennesker herover, og at det er en sjældenhed, at der sker noget så gustent...

Men nu glæder jeg mig altså bare til at se min mor og spise makrel i chili - jeg skulle bare skrive en mail, om de ting jeg ønskede medbragt, og selvfølgelig skal jeg da ha' makrel i chili! Det er klart... :-) Vi mangler bare en lille rengøring, og så er vi ellers klar til at få besøg!

Reblog this post [with Zemanta]