torsdag den 6. august 2009

Lidt nyt

I går var sidste dag med informationsmøder. Det var heldigvis lidt mere spændende end dagen i forvejen. Vi fik bl.a. at vide, hvilke ture universitetet arrangerer, samt hvilke sportsgrene man kan melde sig til. Turene var ikke specielt billige, til gengæld er det gratis at melde sig til fx atletik og fodbold. Motionscentret på Tec er også gratis, men indtil videre har det været for varmt til, at nogen af os har kunne overskue det :-) Jeg skal dog helt sikkert derhen i weekenden, så jeg kan komme i gang med genoptræningen af knæet igen!
Den første tur Jesper og jeg skal på, er op til Cola de Caballo - også kaldet hestehalevandfaldet. Vandfaldet ligger lige uden for Monterrey og det er på denne tur også muligt at bungee jumpe, hvilket Jesper glæder sig meget til. Jeg er mest til fast grund under fødderne, så tror jeg springer over!
Der er også en tre-dages tur, vi skal på. Denne går til en by syd på, hvor der bl.a. er en masse varme kilder samt et stort mumiemuseum - efter sigende det største i verden. Jeg ELSKER mumier, så tror det bliver en super fed tur!

Vi har her til morgen hentet vores skemaer - mit var næsten okay, så det tog ikke så langt tid at ordne. Dog var vores spanskkursus ikke blevet oprettet, så vi måtte på et andet. Det er lidt sjovt at Jesper og jeg skal have et fag sammen :-) Jespers skema manglede en hel del organisering, men det kom også på plads. Det mest spændende er dog, om Aalborg universitet godkender de nye fag, jeg har valgt...

Jeg skal have følgende kurser:

Spansk
Interkulturel kommunikation
Medier, kultur og samfund
International kommunikation
Videnskab, teknik og samfund

Jeg synes det er super ærgerligt, at de to andre kommunikationsfag jeg havde valgt ikke er blevet oprettet, og jeg er temmelig nervøs for om det nye skema bliver godkendt derhjemme - jeg krydser fingre!

Når vi lige har fået en bid mad, tager vi en taxa til "Makroplaza", som skulle være et super hyggeligt sted med et lille strøg og en masse små butikker. Der ligger dog også et gigantisk shoppingcenter samme sted :-) Jeg glæder mig til at se lidt mere af byen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar