tirsdag den 13. oktober 2009

Fordi Dodo og Frank Arnesen bare er de sejeste!



Nu er det tre dage siden, Danmark tæskede sølle Sverige, og Reseppten er så småt ved at snige sig om i baghovedet igen. Jeg er virkelig tosset med den sang, men efter at have hørt den på repeat i to dage, så er den usandsynlig stuck på stemmebåndet. Og så er der jo Heal the world... En fantastisk sang, der nu er ødelagt for good efter konstant repeat hver eneste dag… Jeg mener, Jesper tidligere har nævnt noget om dette – lige op af vores lejlighed ligger en skole, og de hører åbenbart Heal the world igen og igen og igen. Stakkels mig og stakkels børn. Deres uddannelse burde bestå af en mere alsidig musikviden eller i det mindste bare nogle andre sange fra good old MJ. Men nok om det…
Fredag brugte Jesper og jeg på ren og skær afslapning – og så selvfølgelig musikorganisering, så vi var klar til lørdagens kamp! Jesper og jeg sørgede for musikken og Jonas fik købt hvide T-shirts, som drengene omdannede til landsholdstrøjer. Jeg ville selvfølgelig være Allan Nielsen, men den gik ikke med drengene og jeg valgte i stedet Bendtner (of course!). Jeg mener dog stadig, at Allan Nielsen sagtens kunne ha' være med - hvis gab gab kedelige abuelos som Romme og Jon Dahl kan, så kan Allan Nielsen da i hvert fald også! Og han kan til med også score!

Jeg skal da lige love for, der blev gang i festen, da Reseppten blev spillet for fuld udblæsning på La Rambla. Det reddede det faktum, at kabel tv ikke er særlig reliable her i Mexico, og Danmarks kamp derfor var udgået. Vi fik streamet 1. halvleg og så den på 1/10 af en 15 tommer skærm… Frygteligt! En hurtig beslutning i halvlegen om at suse i Soriana og købe et HDMI kabel reddede dagen og vi fik set de sidste 30 minutter af kampen på (næsten) storskærm – og hvilke 30 minutter! Uhh, det var en god dag at være dansker! Aftenen sluttede med bbq hos Alejandro, en af Johannes’ venner, samt maskefest hos Sinne og Ingeborg. Som sædvanlig var jeg dog gået død, inden festen startede  Det var en skøn dag, hvor jeg igen fik mødt nye, søde mennesker!
Søndag stod igen på tiltrængt afslapning og lektier… Jeg glæder mig som et lille barn til alt det her lektielavning er overstået. Det er ikke særlig opløftende at skulle bruge hver eneste weekend på lektier – boring! I går kom Juanita, kun 1 ½ time for sent, og ryddede op og gjorde rent, hvilket var særdeles tiltrængt! I spansk legede vi markedsplads, og jeg fandt ud af at ”prutte om prisen” hedder nogenlunde det samme på svensk – ”pruta” tror jeg det var. Men anyway, det kan anbefales at få en svensker til at sige ”prutte” – det lyder kanon skægt!!!

Reblog this post [with Zemanta]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar