En blotter i Mexico

I morgen er det fredag og den allersidste eksamen i denne omgang - vi beder til solskin i morgen fra kl 10, så vi kan få stresset af ved poolen! I morgen er det Johannes fødselsdag og ham og Lasse holder fest på La Rambla kl 19. Jeg har aftalt med pigerne, at vi først skal spise på Manhattan. Det er næsten blevet en tradition - vi gør det i hvert fald hver gang, vi skal noget! I morgen er også dagen, hvor mine forældre kommer til Monterrey. De kunne ikke have valgt et mere passende tidspunkt, for denne uge har været hård med alle eksaminerne og mit møde med en mexicansk blotter tirsdag aften, har ikke just gjort humøret bedre.
Jeg var på hjem fra Tec omkring kl 19.00, og da det stadig var lyst, så jeg ingen problemer i at gå hjem alene. Jeg passerede undervejs en gammel rød bil, som holdt parkeret mærkeligt, og der var noget pudsigt ved at den holdt med vinduerne åbne. Jeg nåede dog ikke at tænke yderligere over det, for Sara ringede og skulle lige høre, hvordan det var gået med min eksamen i interkulturel kommunikation - da jeg nåede porten til vores lejlighed, hørte jeg en bil bremse og kunne ud af øjenkrogen se, at det var den røde bil, som jeg tidligere havde passeret. Da jeg troede at vedkomne måske ville spørge mig om noget, vendte jeg mig derfor om mod bilen - BIG MISTAKE! Jeg skal lige love for, man kan blive overrasket, når man forventer at se et ansigt, men derimod ser noget helt helt andet! I teorien er "blotter-issuet" meget morsomt, men når det pludseligt er lige foran en, så er det slet ikke så sjovt alligevel. Da han så oven i købet begyndte at råbe af mig, blev jeg faktisk temmelig bange. Jeg talte stadig i telefon med Sara og ligeså snart jeg var kommet inden for porten og havde fået låst, bad jeg hende håbe i en taxa og komme ASAP. Jeg var tydeligvis blevet mere chokeret end jeg selv havde regnet med... Sara, så sød og venlig som hun nu er, stillede ikke det mindste spørgsmål ved, at jeg kommenderede hende herover og max 10 minutter senere, var hun her og blotteren var heldigvis kørt. Vi fik ringet til Jesus, som er sådan en slags alt mulig mand og vist nok boss på det internationale kontor, der altid står klar til at hjælpe os udlændinge på Tec. Og jeg skal da love for, han fik tilkaldt hele kavaleriet, for igen gik der ikke mere end 10 minutter og så var politiet, Tec security plus Tec vagterne her. Mit første møde med mexicansk politi, var alt andet end dét, folk har sagt de ville være. De var søde, hjælpsomme og meget forstående - jeg fik at vide, at hvis jeg så blotteren igen, skulle jeg bare ringe direkte, og de ville komme ASAP. Søde mennesker!

Så selvom jeg er blevet dybt chokeret, prøver jeg at minde mig selv om, at der er mange flere søde mennesker herover, og at det er en sjældenhed, at der sker noget så gustent...

Men nu glæder jeg mig altså bare til at se min mor og spise makrel i chili - jeg skulle bare skrive en mail, om de ting jeg ønskede medbragt, og selvfølgelig skal jeg da ha' makrel i chili! Det er klart... :-) Vi mangler bare en lille rengøring, og så er vi ellers klar til at få besøg!