lørdag den 26. september 2009

Imponeret!


Ja, endelig! Langt om længe har vi begge fået set Que Paso Ayer? færdig! Vi har her til aften været i biffen med Line og Sara, og nøj nøj nøj hvor var det dog en herlig film. Jeg kan vitterlig ikke huske, hvornår jeg sidst har grint så meget. Den film er jo simpelt hen så gennemført sjov! De folk, der har lavet den film, må have haft nogle vældige tragikomiske oplevelser! Sådan en manuskriptforfatter vil jeg gerne være - én der kan få folk til at grine uafbrudt gennem en hel film! Uha, der er nogen, der kan deres kram! Jeg er så imponeret, at jeg slet ikke kan få armene ned igen! (det er jo selvfølgelig metaforisk, for jeg kan jo ikke sidde og skrive på computeren uden arme)
Det er skønt med sådan en dejlig start på weekenden, og i morgen prøver Sara og jeg, om vi kan få billetter til Rayados hjemmekamp. Vi synes, at det nu er ved at være på tide, at få oplevet den eftersigende fantastiske stemning, der skulle være til disse fodboldkampe. Vi er dog ret nervøse for vejret, for det er altså koldt og regnfuldt her, og vi vil gerne se fodbold i godt, varm og solrigt vejr! Efteråret er kommet til Monterrey, og jeg har bitterligt erfaret, hvorfor der er et vattæppe i lejligheden! Puha, og hvem ville have troet, at sokker var nødvendige i Mexico? Det er nu noget af det mest trælse, jeg har oplevet - over 2 måneder uden sko og sokker og så skal jeg pludselig lukkes inde igen. Nej, jeg vil ha' flip-flop vejr!
Det har været en meget stille og rolig uge i Monterrey, og der har for en gang skyld ikke været den helt store arbejdsbyrde - men det er så også slut nu, for i den kommende uge, har jeg eksaminer hver eneste dag! Det er temmelig stressende, at skulle forberede sig til alle disse tests og prøver. Jeg finder det særdeles mere svært, at skulle memorere alle mulige termer og modeller, end rent faktisk at skulle bruge dem til noget. Som lærer ville jeg da bestemt synes, det var sjovere at se, at mine studerende havde lært noget i mine timer, men det er altså bare knap så vigtigt i Mexico. Hmm, de må være hurtige til at opfange tilfælde af Alzheimers herover...

Jeg kan afslutningsvis bidrage med den bonusinfo, at ikke bare kan man købe sandwich og pommes fritter i biffen, man kan også købe pandekager! Selvfølgelig må jeg som sædvanlig nøjes med at dufte til de gode sager, og som billedet viser, fik jeg da også taget et snapshot af Saras pandekage! Nam! Min behandling hos Dr. Jesus er i dag blevet afsluttet, men den står stadig på samme kedelige diæt de næste 10 dage. Men Jesus siger, det er det hele værd, så jeg bider bare i det samme sure æble, som jeg plejer! Jeg kan dog supplere alt det kedelige tørfoder med noget så fantastisk som lactosefri yoghurt!

Reblog this post [with Zemanta]

Ingen kommentarer:

Send en kommentar