Det hele startede med, at vi skulle mødes kl 05:00 ved Tec. Da jeg ankom stod Kasper, Lasse og Eirik allerede parat, men det viste sig dog, at det var mexicansk kl 05, så vi kom først der fra 05:25. Vi kørte så af sted i 3 biler, og da vi ankom til Cola de Caballo skulle den ene af bilerne ikke med videre, og vi brugte så 20 min. på at flytte over på ladet af en af de andre pickups.
Vi regnede da med, at vi endelig var på vej op til, hvor vi skulle starte vores adventure tur. Først skulle vi dog lige holde endnu en pause af uvisse årsager, samt gøre rede for hvem vi var til nogle park vagter, der i øvrigt var fuldstændigt ligeglade - i hvert fald godtog de, at Lasse skrev sig ind som "Din Mor Stinker". Efter opholdet hos parkvagterne begyndte det at gå rigtigt op ad og vi fik for første gang set nogle af alle de 4x4, der er alle vegne i Monterrey blive brugt til det, de er lavet til. Vi var dog så heldige, at vi var havnet på en af de mindre nye af slagsen, hvilket betød, at vi efter et stykkes kørsel måtte se køleren stå af.
Dette betød i første omgang, at vi havde blokkeret en stejl et-sporet bjergvej, og i anden omgang at vi nu var en bil i underskud.
Efter guiderne havde fået flyttet bilen så meget af vejen, at andre biler kunne komme forbi, var vi så heldige at få et lift på ladet af en anden pickuptruck. Det var ikke det mest behagelige lift, da vi skulle dele ladet med en guide plus en masse udstyr som våddragter og redningsveste, samt en ecuadorianer der hedder Veronica. Men selvom der ikke var meget plads, holdt det ikke chaufføren fra at give den gas på de til tider meget smalle veje med meget lange og bratte fald ved siden af. Ved næste stop kunne vi ikke længere få et lift, og vi havde derfor nu kun én bil til 20 mennesker. Det betød, at der måtte være 2 personer på taget samt 2 på trinbrættet på den ene side og 3 (deriblandt mig) på den anden.
Fremme ved næste stop fik vi lidt morgenmad bestående af kage med nutella og saftevand og fik udleveret våddragter, redningsveste og rapelling gear. kl 08:30 var det op på bilen igen. Denne gang fik jeg plads på kofangeren bag på bilen, som igen havde folk både på taget og på siden af bilen. Efter at have betalt lidt penge til Mafiaen, fik vi lov at passere ind til dér, hvor vores egentlige tur skulle starte. Det første stykke bestod af en kuperet sti gennem skoven, men efter et stykke kom vi frem til først et 3 meter hop ned i floden, og derefter skulle vi rapelle 27 meter. Hvordan turen derefter foregik sådan kronoligisk set er svært at sige - det er svært at holde helt styr på efter så mange oplevelser, men blandt de mest interessante af udfordringerne på turen var et par 8-9 meter hop ned i floden, 17 meter rapelling ned i en grotte og en svømmetur gennem en grotte.
Omkring kl 16 var det blevet tid til en pause. Her fik vi for første gang siden morgenmaden noget at spise, det var dog ikke nogen gourmetmiddag, da den bestod af Snickers, Milkyway og fruitbars. Efter frokost fortsatte vi med skiftevis at bevæge os på klipperne ved siden af floden og skiftevis nede i vandet. Et stykke tid efter pausen var det blevet tid til det, der var blevet præsenteret som dagens højdepunkt, nemlig et hop nej i floden fra 12 meter. Jeg må indrømme, at jeg synes det var lidt trist, at det ikke var en meget skræmmende oplevelse. Det kunne for min skyld godt have været lidt højere. Turen fortsatte med forskellige mindre udfordringer som for eksempel at glide på bagdelen ned af et vandfald - dette betød desværre et alt for tidligt endeligt for mine shorts. Den sidste 1,5 time af turen bød ikke på mange interessante udfordringer, bare en masse sten og klipper der skulle forceres i eller ved siden af floden.
Turen fik dog på det tidspunkt endnu et facet, da det begyndte at regne - først stille og roligt og derefter ret kraftigt. Eftersom vi var langt oppe i højderne og klokken samtidig nærmede sig kl 19:00, begyndte det at blive ret koldt, så jeg satte farten op, så jeg ankom til bilerne med den første del af vores gruppe i håb om at kunne få skiftet til tørt tøj og få noget varme i kroppen. Klokken 19:20 ankom vi til bilerne, og efter planen var jeg en af de første, men taktik gav dog bagslag, da det viste sig, at vi ikke kunne skifte tøj, og at der ikke var noget sted at stå i læ, så derfor skulle jeg stå i kulden og vente på at resten af gruppen dukkede op. Da de andre var kommet, tænkte jeg, at nu måtte det tørre tøj være lige om hjørnet, men jeg tog gruelig fejl, for der var nemlig ikke noget tørt tøj, før vi ankom til Cola de Caballo igen, og det var en køretur på op mod 1,5 time.
Det havde dog ikke være en så stor udfordring, hvis ikke det var fordi, der ikke var plads til alle inde i bilerne, hvilket altså betød, at Lasse, Eirik, Kasper samt et par mexicanere og jeg endte på ladet af en pickuptruck. Turen til Cola de Caballo var meget kold og meget våd og pickup'en arbejdede overtime med de store vandmasser, der til tider befandt sig på vejen, og de meget stejle og glatte veje vi skulle forcere. Derudover mødte vi også på vejen et stenskred, og vi kørte også forkert en enkelt gang. Vi nåede dog endelig frem til Cola de Caballo, og med meget kolde og trætte ben kunne vi gå ind i en hal, hvor der var lavet mad til os (Kylling med ris og refried beans), og hvor vi kunne skifte tøj. Efter maden og tøjet manglede vi bare turen tilbage til Monterrey og efter en halv times venten på bilen, der skulle køre os hjem plus en halv times køretur, kunne jeg gå ind ad døren herhjemme kl 22:40, ca. 18 timer efter jeg tog af sted.
Turen var en rigtig fed oplevelse! At rapelle var mindre skræmmende end jeg havde forventet, men ville gerne have haft noget instruktion i, hvordan man skulle gøre. Vi blev bare sat fast i et reb, og så kunne vi selv finde ud af, hvordan vi egentlig skulle gøre for at komme de op til 27 meter ned.
Herunder er nogle billeder - dog kun fra turen indtil vi forlod bilerne:
Og her på et kort:
Vis Matacanes på et større kort
Til dem der er på facebook - I kan gå til min profil, hvor jeg er tagget i et album, der hedder: Matacanes... af Libby Lang hun tog billeder på selve turen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar