Effektivitet - et nøgleord???

Weekenden kom og gik alt for hurtigt... Fredag var det endelig blevet skønt vejr igen, og jeg tilbragte dagen ved poolen. Efter 5 dage med 6 eksaminer var det virkelig tiltrængt med ren afslapning! Om aftenen spiste jeg med pigerne på Manhattan, inden vi tog på La Rambla, hvor Johannes og Lasse holdt fødselsdag. Jesper og jeg måtte desværre forlade festen tidligt, da vi skulle hente mine forældre i lufthavnen. Flyet skulle lande kl 23.00, men først 23.25 poppede der en meddelelse op om, at flyet først ville lande 00.30. Det betød jo altså, at flyet ikke en gang var lettet fra Mexico City! Men sådan er det altså ofte herover, de er ikke tossede med at afgive informationer! Vi ventede og ventede og efter nogle timer, kunne vi endelig komme hjem i seng! Lørdag var vi alle fire ude og shoppe lidt, og hen på eftermiddagen tog vi hen på Tec for at vise dette gigantiske universitet frem. Vi var alle lidt medtaget af, at det var kanon varmt, så da vi kom hjem fra Tec, tog vi en laaaaaang siesta!

Aftenen stod på lækker mad og hygge ved Paseo Santa Lucia, som er en kunstigt anlagt flod her i Monterrey - det er mere eller mindre det eneste, der er bare sådan nogenlunde kønt her i Monterrey, og der var da også proppet med mennesker. Heldigvis kunne vi få et bord lige ved "flodbredden", og vi fik serveret noget lækkert mexicansk mad. Efter fredagens ophold i lufthavnen havde jeg fået anlagt en horrible forkølelse, så søndag måtte de gamle tage selv til Cola De Caballo - smadder ærgerligt når vi kun havde så få dage sammen, men sygdom er der jo ikke så meget at gøre ved... Tror nu nok de havde en hyggelig tur alligevel :-)Om aftenen fik vi spist et dejligt måltid sammen på Manhattan og mandag morgen drog de gamle til Mexico City.

I går fik vi gasset hele vores lejlighed, så nu får vi forhåbentlig ikke flere problemer med termitter - forstår simpelt hen ikke, hvorfor udlejeren ikke har gjort noget ved dem tidligere, for de har tydeligvis været der rigtig længe! Men igen, her i Mexico er effektivitet ikke et nøgleord, og der er sjældent noget, der haster...

Adventure inkl. regn og kulde

Så er jeg hjemme igen fra Matacanes, crazy adventure langt fra civilisationen.
Det hele startede med, at vi skulle mødes kl 05:00 ved Tec. Da jeg ankom stod Kasper, Lasse og Eirik allerede parat, men det viste sig dog, at det var mexicansk kl 05, så vi kom først der fra 05:25. Vi kørte så af sted i 3 biler, og da vi ankom til Cola de Caballo skulle den ene af bilerne ikke med videre, og vi brugte så 20 min. på at flytte over på ladet af en af de andre pickups.
Vi regnede da med, at vi endelig var på vej op til, hvor vi skulle starte vores adventure tur. Først skulle vi dog lige holde endnu en pause af uvisse årsager, samt gøre rede for hvem vi var til nogle park vagter, der i øvrigt var fuldstændigt ligeglade - i hvert fald godtog de, at Lasse skrev sig ind som "Din Mor Stinker". Efter opholdet hos parkvagterne begyndte det at gå rigtigt op ad og vi fik for første gang set nogle af alle de 4x4, der er alle vegne i Monterrey blive brugt til det, de er lavet til. Vi var dog så heldige, at vi var havnet på en af de mindre nye af slagsen, hvilket betød, at vi efter et stykkes kørsel måtte se køleren stå af.
Dette betød i første omgang, at vi havde blokkeret en stejl et-sporet bjergvej, og i anden omgang at vi nu var en bil i underskud.

Efter guiderne havde fået flyttet bilen så meget af vejen, at andre biler kunne komme forbi, var vi så heldige at få et lift på ladet af en anden pickuptruck. Det var ikke det mest behagelige lift, da vi skulle dele ladet med en guide plus en masse udstyr som våddragter og redningsveste, samt en ecuadorianer der hedder Veronica. Men selvom der ikke var meget plads, holdt det ikke chaufføren fra at give den gas på de til tider meget smalle veje med meget lange og bratte fald ved siden af. Ved næste stop kunne vi ikke længere få et lift, og vi havde derfor nu kun én bil til 20 mennesker. Det betød, at der måtte være 2 personer på taget samt 2 på trinbrættet på den ene side og 3 (deriblandt mig) på den anden.

Fremme ved næste stop fik vi lidt morgenmad bestående af kage med nutella og saftevand og fik udleveret våddragter, redningsveste og rapelling gear. kl 08:30 var det op på bilen igen. Denne gang fik jeg plads på kofangeren bag på bilen, som igen havde folk både på taget og på siden af bilen. Efter at have betalt lidt penge til Mafiaen, fik vi lov at passere ind til dér, hvor vores egentlige tur skulle starte. Det første stykke bestod af en kuperet sti gennem skoven, men efter et stykke kom vi frem til først et 3 meter hop ned i floden, og derefter skulle vi rapelle 27 meter. Hvordan turen derefter foregik sådan kronoligisk set er svært at sige - det er svært at holde helt styr på efter så mange oplevelser, men blandt de mest interessante af udfordringerne på turen var et par 8-9 meter hop ned i floden, 17 meter rapelling ned i en grotte og en svømmetur gennem en grotte.

Omkring kl 16 var det blevet tid til en pause. Her fik vi for første gang siden morgenmaden noget at spise, det var dog ikke nogen gourmetmiddag, da den bestod af Snickers, Milkyway og fruitbars. Efter frokost fortsatte vi med skiftevis at bevæge os på klipperne ved siden af floden og skiftevis nede i vandet. Et stykke tid efter pausen var det blevet tid til det, der var blevet præsenteret som dagens højdepunkt, nemlig et hop nej i floden fra 12 meter. Jeg må indrømme, at jeg synes det var lidt trist, at det ikke var en meget skræmmende oplevelse. Det kunne for min skyld godt have været lidt højere. Turen fortsatte med forskellige mindre udfordringer som for eksempel at glide på bagdelen ned af et vandfald - dette betød desværre et alt for tidligt endeligt for mine shorts. Den sidste 1,5 time af turen bød ikke på mange interessante udfordringer, bare en masse sten og klipper der skulle forceres i eller ved siden af floden.

Turen fik dog på det tidspunkt endnu et facet, da det begyndte at regne - først stille og roligt og derefter ret kraftigt. Eftersom vi var langt oppe i højderne og klokken samtidig nærmede sig kl 19:00, begyndte det at blive ret koldt, så jeg satte farten op, så jeg ankom til bilerne med den første del af vores gruppe i håb om at kunne få skiftet til tørt tøj og få noget varme i kroppen. Klokken 19:20 ankom vi til bilerne, og efter planen var jeg en af de første, men taktik gav dog bagslag, da det viste sig, at vi ikke kunne skifte tøj, og at der ikke var noget sted at stå i læ, så derfor skulle jeg stå i kulden og vente på at resten af gruppen dukkede op. Da de andre var kommet, tænkte jeg, at nu måtte det tørre tøj være lige om hjørnet, men jeg tog gruelig fejl, for der var nemlig ikke noget tørt tøj, før vi ankom til Cola de Caballo igen, og det var en køretur på op mod 1,5 time.
Det havde dog ikke være en så stor udfordring, hvis ikke det var fordi, der ikke var plads til alle inde i bilerne, hvilket altså betød, at Lasse, Eirik, Kasper samt et par mexicanere og jeg endte på ladet af en pickuptruck. Turen til Cola de Caballo var meget kold og meget våd og pickup'en arbejdede overtime med de store vandmasser, der til tider befandt sig på vejen, og de meget stejle og glatte veje vi skulle forcere. Derudover mødte vi også på vejen et stenskred, og vi kørte også forkert en enkelt gang. Vi nåede dog endelig frem til Cola de Caballo, og med meget kolde og trætte ben kunne vi gå ind i en hal, hvor der var lavet mad til os (Kylling med ris og refried beans), og hvor vi kunne skifte tøj. Efter maden og tøjet manglede vi bare turen tilbage til Monterrey og efter en halv times venten på bilen, der skulle køre os hjem plus en halv times køretur, kunne jeg gå ind ad døren herhjemme kl 22:40, ca. 18 timer efter jeg tog af sted.

Turen var en rigtig fed oplevelse! At rapelle var mindre skræmmende end jeg havde forventet, men ville gerne have haft noget instruktion i, hvordan man skulle gøre. Vi blev bare sat fast i et reb, og så kunne vi selv finde ud af, hvordan vi egentlig skulle gøre for at komme de op til 27 meter ned.
Herunder er nogle billeder - dog kun fra turen indtil vi forlod bilerne:



Og her på et kort:


Vis Matacanes på et større kort

Til dem der er på facebook - I kan gå til min profil, hvor jeg er tagget i et album, der hedder: Matacanes... af Libby Lang hun tog billeder på selve turen.

Lidt flere videoer fra Cola de Caballo

Jeg har været så heldig at være kommet i besiddelse af de videoer, som Jonas tog af mig og de tre andre, der sprang bungee jump ved Cola de Caballo. Deriblandt er blandt andet den første video af mig, der springer - enjoy:

Que paso ayer???

Her er lidt billeder fra de sidste par dage. Det har været skønt med weekend, selvom den ikke blev helt helt som planlagt. I går skulle vi have været på udflugt til Cola de Caballo, men da jeg stadig havde det dårligt, besluttede vi os for at blive hjemme og i stedet tage i biografen og se "Que paso ayer?". Dette lykkedes heller ikke særligt godt og efter ca. en halv time, måtte vi tage hjem, da jeg havde det for dårligt. Efter at have slappet af på sofaen det meste af eftermiddagen, mødtes vi med danskerklubben på La Rambla for at overvære "El clásico" - det meget intense lokalopgør mellem Tigres og Rayados, der både bød på slåskamp og straffespark. Absolut ikke en kedelig kamp! Jeg har dog stadig lidt svært ved at se, hvordan drengene efter ca. tre uger i Monterrey, kan nære så dybe følelser for Rayados - men fodbold er jo sjovere at se, hvis man virkelig går op i det! Rayados vandt og alle var glade - bortset fra de enkelte tigres-fans, der også havde fundet vej til La Rambla!

Efter kampen tog vi alle på Manhattan, hvor vi fik lidt at spise og drikke. Aftenen blev dog ikke så lang, idet mange af gutterne tager til Cola de Caballo i dag for at Bungee jumpe.
Dagen i dag står for mit vedkommende på en masse lektier - træls at weekenden er gået så hurtigt!

Ugen der gik (lidt for langsomt)!

En uge med alt for meget arbejde og alt for lidt sjov er snart overstået! Det er virkelig hårdt, når man skal komme til alle timer og skrive rapporter fra dag til dag. Jeg tror dog ikke niveauet er særlig højt og dermed er kravende heller ikke så høje. Jeg har i hvert fald hurtigt opdaget, at det er de færreste mexicanere, der laver lektier :-) Men flittig som jeg nu en gang er, fortsætter jeg den gode stil lidt endnu.

I aften er Jesper taget i byen med Pepino, Ernestos lillebror. Jeg skulle egentlig også have været med, men jeg har været småsyg de sidste par dage, så jeg "nøjes" med at mødes med Alonso til en kop kaffe senere.
Det eneste rigtig sjove, denne uge har budt på, var aftensmaden i mandags, som vi indtog i selskab med Pepino og Ale, Jespers internationale ven. Ale er smaddersød, selvom hun er meget aggressiv med at fortælle mig, hvor helt ufatteligt farligt her er. "Give them everything or they'll kill you. THEY WILL KILL YOU". Ja Ale, jeg har fattet pointen :-). Går kun i absolut nødstilfælde med min computer udenfor, for det kan godt være, der er en gigantisk myretue undre tasteturet, som i øvrigt mangler z'et, men den er helt sikkert mere værd end mit liv! Pepino fik lært mig en hel del nye spanske ord. Desværre af den slags jeg aldrig for brug for, og jeg ved nu, at en papaya ikke bare er en frugt ;-)
I morgen skal jeg bare lige have overstået en enkelt spansktime og så står weekenden ellers på afslapning ved poolen og udflugt til Cola de Caballo.

If you like piña colada!

Fredag var både Jesper og jeg helt og aldeles fuldstændigt totalt udkørte og efter vi havde være til spansk på Tec, tog vi os en laaaaaang siesta. Jeg vågnede hen på aftenen, og da jeg ikke synes sushi'en fra dagen i forvejen havde været den bedste, bestilte jeg spicy tunruller og stegte ris fra et andet sted, der hedder Nikkori. Det er det bedste sushi, jeg nogensinde har fået - og jeg har altså smagt en del! Nøj, hvor var det bare fabuloso - og i øvrigt lige i Trines ånd, som havde fødselsdag i fredags (altså Trine ikke ånden!). Så lækker sushi og varme tanker til Trine!


I går stod vi forholdsvis tidligt op, og efter jeg havde spist de sidste tunruller tog vi en taxa Plaza San Agostin. Vi manglede begge to at få købt lidt af hvert. Jeg skulle for eksempel bruge et par sko, da planen var at vi i dag skulle med Marisela til Cola de Caballo. Mariesela var desværre ikke lige så fornuftig som os, så hun sendte en besked klokken 6 i morges og sagde, at hun lige var kommet hjem fra byen og derfor ikke orkede at skulle på bjergvandring. Øv for pokker siger vi bare!
Anyway, jeg fandt et par super nice sko til lige under 200 kr. Aner ikke hvordan kvaliteten er, men de skulle jo også have stået deres ultimative prøve i dag oppe i bjergene!

Vi tog på Manhattan i går aftes med danskerklubben og derefter kom Alonso og hentede os og vi tog videre på en skøn roof top bar. Jeg smagte Alonsos mærkelige drink, der bestod af ginger ale, vodka og agurk. Dette lyder jo altså ikke mega ophidsende, men hold da op hvor var den lækker! Jeg er dog ret overbevist om, at man virkelig skal have styr på mængderne, for at den kan drikkes :-)


Alonso tvinger mig til at gå til salsa - han ved godt jeg ikke kan danse, så jeg er ret sikker på, han vil med, for at han kan få sig en ordentlig griner!!! Vi hørte Daddy Yankee i går og øvede næsten perreo-dansen, som ikke får nogen forklaring her... Alonsos ven Alejandro, som var med i går kørte os fra roof top baren og videre til en "club" og da jeg, inden vi tog af sted, havde gennemgået kurset "drinking and driving" holdt han sig ædru hele aftenen, he he :-)

Alt i alt en god men lidt travl weekend og allerede i morgen starter helvede igen! Det er hårdt at gå i skole - og ja, jeg siger med vilje skole for det har intet at gøre med et universitet. Men jeg elsker min gruppe i Intercultural communication, der (næsten) udelukkende består af 17-årige 1. semesters mexicanere, der absolut ikke kan sidde stille. Jeg har dog allieret mig med en 25-årig tysker, så vi skal nok få sat de unger på plads. De er komplet ustyrlige, men hvor er de dog også bare helt fantastisk søde!

EDIT
Hvis der er nogen, der har lyst til at høre, hvad der bliver spillet på en club i Mexico så se her:



Hvis der er nogen, der gerne vil vide hvordan man danser i Mexico så se HER(pas på den er næsten NSFW).