Aftenen stod på lækker mad og hygge ved Paseo Santa Lucia, som er en kunstigt anlagt flod her i Monterrey - det er mere eller mindre det eneste, der er bare sådan nogenlunde kønt her i Monterrey, og der var da også proppet med mennesker. Heldigvis kunne vi få et bord lige ved "flodbredden", og vi fik serveret noget lækkert mexicansk mad. Efter fredagens ophold i lufthavnen havde jeg fået anlagt en horrible forkølelse, så søndag måtte de gamle tage selv til Cola De Caballo - smadder ærgerligt når vi kun havde så få dage sammen, men sygdom er der jo ikke så meget at gøre ved... Tror nu nok de havde en hyggelig tur alligevel :-)Om aftenen fik vi spist et dejligt måltid sammen på Manhattan og mandag morgen drog de gamle til Mexico City.
I går fik vi gasset hele vores lejlighed, så nu får vi forhåbentlig ikke flere problemer med termitter - forstår simpelt hen ikke, hvorfor udlejeren ikke har gjort noget ved dem tidligere, for de har tydeligvis været der rigtig længe! Men igen, her i Mexico er effektivitet ikke et nøgleord, og der er sjældent noget, der haster...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar