mandag den 28. september 2009

Lidt fra lommen


Her er igen lidt billeder - eller det vil sige, at denne gang er der faktisk en del, da vi begge har slået diverse snapshots fra mobilerne sammen. Billederne er fra den seneste uges tid. Der kan bl.a. ses billeder af et af de forfærdelige regnskyl, vi har haft, hvor gaderne simpelt hen sejlede i vand!


lørdag den 26. september 2009

Imponeret!


Ja, endelig! Langt om længe har vi begge fået set Que Paso Ayer? færdig! Vi har her til aften været i biffen med Line og Sara, og nøj nøj nøj hvor var det dog en herlig film. Jeg kan vitterlig ikke huske, hvornår jeg sidst har grint så meget. Den film er jo simpelt hen så gennemført sjov! De folk, der har lavet den film, må have haft nogle vældige tragikomiske oplevelser! Sådan en manuskriptforfatter vil jeg gerne være - én der kan få folk til at grine uafbrudt gennem en hel film! Uha, der er nogen, der kan deres kram! Jeg er så imponeret, at jeg slet ikke kan få armene ned igen! (det er jo selvfølgelig metaforisk, for jeg kan jo ikke sidde og skrive på computeren uden arme)
Det er skønt med sådan en dejlig start på weekenden, og i morgen prøver Sara og jeg, om vi kan få billetter til Rayados hjemmekamp. Vi synes, at det nu er ved at være på tide, at få oplevet den eftersigende fantastiske stemning, der skulle være til disse fodboldkampe. Vi er dog ret nervøse for vejret, for det er altså koldt og regnfuldt her, og vi vil gerne se fodbold i godt, varm og solrigt vejr! Efteråret er kommet til Monterrey, og jeg har bitterligt erfaret, hvorfor der er et vattæppe i lejligheden! Puha, og hvem ville have troet, at sokker var nødvendige i Mexico? Det er nu noget af det mest trælse, jeg har oplevet - over 2 måneder uden sko og sokker og så skal jeg pludselig lukkes inde igen. Nej, jeg vil ha' flip-flop vejr!
Det har været en meget stille og rolig uge i Monterrey, og der har for en gang skyld ikke været den helt store arbejdsbyrde - men det er så også slut nu, for i den kommende uge, har jeg eksaminer hver eneste dag! Det er temmelig stressende, at skulle forberede sig til alle disse tests og prøver. Jeg finder det særdeles mere svært, at skulle memorere alle mulige termer og modeller, end rent faktisk at skulle bruge dem til noget. Som lærer ville jeg da bestemt synes, det var sjovere at se, at mine studerende havde lært noget i mine timer, men det er altså bare knap så vigtigt i Mexico. Hmm, de må være hurtige til at opfange tilfælde af Alzheimers herover...

Jeg kan afslutningsvis bidrage med den bonusinfo, at ikke bare kan man købe sandwich og pommes fritter i biffen, man kan også købe pandekager! Selvfølgelig må jeg som sædvanlig nøjes med at dufte til de gode sager, og som billedet viser, fik jeg da også taget et snapshot af Saras pandekage! Nam! Min behandling hos Dr. Jesus er i dag blevet afsluttet, men den står stadig på samme kedelige diæt de næste 10 dage. Men Jesus siger, det er det hele værd, så jeg bider bare i det samme sure æble, som jeg plejer! Jeg kan dog supplere alt det kedelige tørfoder med noget så fantastisk som lactosefri yoghurt!

Reblog this post [with Zemanta]

tirsdag den 22. september 2009

Ny kurs

Endnu en weekend der gled hastigt forbi. Det er utrolig, så hurtigt tiden herover flyver! Det ville nu altså være skønt, hvis timerne på Tec fløj af sted, mens resten foregik i sneglefart! Weekenden startede helt fantastisk, da jeg fredag formiddag fik skypet med lille Fus, Seb og Lorena. Jeg er så vældig lykkelig for, at selvom jeg er langt væk, kan jeg stadig se og tale med lille Fus. Men, men, men - det gør nu ikke savnet til hende mindre! I går fik jeg skypet lidt mere. Først skypening med far og Mulle og derefter med mama. Rigtig dejligt at få catch'et up med Mulle og høre alt om hans nye liv i Århus!

Lørdag var Jesper og jeg i San Agostin, et af de store shoppingcentre her i Monterrey. Her fik vi oset lidt samt smagt på nogle helt fantastiske tortas. Torta er en slags mexicansk burger - i stil med en "almindelig" burger, blot med mange flere ingredienser. Vi fik begge en torta vegetariana, der bestod af en masse forskellige grillede grøntsager. Super super super lækkert men desværre også ret dyrt. Faktisk kostede sådan en torta i San Agostin næsten det samme, som en sandwich koster i Danmark. Men okay, nu er det jo ikke fordi, vi normalt bruger særlig mange penge på mad herover, så det går nok :-)

I går var jeg i biografen med Alonso og se La Huérfana. En horrorfilm jeg helt sikkert kan anbefale! Jeg er altid tilfreds efter en biograftur, hvis jeg ikke har kedet mig. Og det gjorde jeg altså ikke i dette tilfælde! Når man går i biffen herover, er det normalt, man har et helt måltid mad med ind i salen. Der bliver i biografen solgt både sandwich, pommes fritter, kager og is - whatever you want, they have it! Med de sædvanlige maveproblemer måtte jeg dog, med drivende mundvand,overvære Alonso sætter tænderne i en sandwich, der duftede seriøst skønt!

I dag har jeg så været hos en læge med speciale i mave-tarm sygdomme. En meget, meget grundig en af slagsen! Jeg fejler heldigvis intet alvorligt og bliver nu behandlet med diverse gode flora. Derudover skal jeg i morgen og på fredag ha' lavet forskellige test, for at være sikker på, at det går den rigtige vej. Derudover er jeg på banandiæt, som dog må suppleres med en kartoffel i ny og næ. Til gengæld må jeg mæske mig i alt det gatorade, jeg har lyst til! 6 uger i Mexico og 4 kilo lettere - nu skal skuden vendes!

Reblog this post [with Zemanta]

fredag den 18. september 2009

Lidt dit og lidt dat :-)

Synes lige jeg vil prøve noget andet end det sædvanlige diasshow, så her er lidt billeder på række... Billederne er fra de sidste par uger her i Monterrey. Der er blandt andet billeder fra fodboldkampen og Indepencia på La Rambla - og så er der de helt simple fra hverdagen! Her til aften var Jesper og jeg på El Refugio, hvor en mexicansk buffet koster lige under 25 kroner. Dette er et rent kup, for maden er rigtig lækker -både for kødelskere og vegetarer :-) Og så er der oven i købet et kæmpe udvalg af kager og is til dessert - Søs og Boj, I kan godt begynde at glæde jer!
Nu mangler vi bare spansk i morgen og så er det allerede weekend. Jeg nød godt af fridagen i går, som jeg spenderede ved Poolen. Vejret var for en gang skyld helt fantastisk, så det var en skam Jesper kun fik brugt dagen på at sove:-) Jeg var dog også så doven og dehydreret, at jeg ved 16-tiden tog en taxa hjem fra poolen. Man har bare ikke helt så dårlig samvittighed over sådan en kort tur, når den kun koster ca. 7 kroner!
Jesper har haft fri tirsdag, onsdag og i dag, så han mærker nok ikke den store forskel på, at det allerede er weekend fra i morgen. Vi skulle ha' fejret Saras fødselsdag i Real de Catorce, men er blevet nødt til at melde fra, da jeg stadig er syg med maven. MEN i dag har jeg fået nyt medicin - mod parasitter, orm og hepatitis C. Det må da simpelt hen hjælpe... Vi krydser fingre - ja faktisk krydser vi alt, hvad vi har!

















mandag den 14. september 2009

Fodboldbilleder

Så er det vist ved at være på tide, at jeg får postet billederne, fra da vi var på La Rambla for at se Danmark vs Portugal.



La cruda verdad

Så lakker weekenden desværre mod enden, men denne kommende uge er ikke så slem, for på onsdag er det uafhængighedsdagen her i Mexico, og vi har derfor fri fra uni! Dejligt! Fejringen af uafhængighedsdagen starter tirsdag aften kl 23.00, hvor alle strømmer ud på gaderne med mexicanske flag og råber: Viva Mexico!!! Aftenen fortsætter med øldrikning og tequilashots, og onsdag bliver derfor brugt på at slappe af. Min plan er, hvis vejret altså er til det, at tilbringe dagen ved poolen og senere en tur i biffen. Om onsdagen koster det 7 danske kr at gå i biografen - i modsætning til resten af ugen, hvor man altså må slippe lige knap 20 kr :-)
Sara og jeg smuttede en tur i biffen i dag og så "La cruda verdad" - en ganske udmærket film med god humor! Og bestemt også en skøn måde at tilbringe søndag eftermiddag på. I går sad vi ind til midnat og skrev opgave, så i dag trængte vi altså til lidt hygge. Ikke fordi vi ikke hyggede i går, for vi fik da både spist sushi og lavet popcorn, så helt forfærdelig var opgaveskrivningen nu ikke! Der var nok også hygningen, der gjorde, at det netop tog os så langt tid at færdiggøre :-)

Fredag aften tog Jesper som sagt til fest og jeg tog med Alonso og en af hans venner til San Pedro for at spise aftensmad. Eller det vil sige, at jeg nøjedes med at snuse til maden - og hold da fast hvor duftede det godt. De spiste mozzarella sticks og chicken wings - nam nam nam! Da jeg stadig ikke må spise mad, der er deep fried, måtte jeg gumle lidt i gulerodssticks i stedet. Men det er nu også godt som et dejligt fredagsmåltid :-(

lørdag den 12. september 2009

En syg uge!


Endelig fredag! Faktisk er det ikke til at mærke den store forskel, for jeg har været syg siden i søndags... Men nu det altså fredag og jeg er (næsten) på benene igen -super klar til en hel lørdag fyldt med lektier!
Sidste weekend hyggede vi på La Rambla med fodbold og lidt for mange øl. Det var en super sjov dag, som for nogle fortsatte til langt ud på morgenen. Som sædvanlig klarede jeg den ikke særlig længe, og efter aftensmaden gik jeg på hovedet i seng! Jesper fortsatte til fest og i byen med de andre danskere, og var endda så venlig at stå tidligt op og hente mad fra McDonalds - et sted jeg aldrig sætter min ben igen efter den modbydelige infektion, jeg pådrog mig. Heldigvis tog Jesper sig godt af mig, og da jeg om mandagen slet ikke var i stand til at rejse mig fra sengen, fik han slæbt mig hen på Clínica San Jose, som er sådan lidt a la et landsbyhospital - det har alle faciliteterne som et almindeligt sygehus, bare meget mindre. Jeg hundefrøs da vi ankom, men med en feber på 40, kunne jeg få lov at ligge i en seng uden et tæppe og der blev samtidig skruet op for air con'en. Jeg have da lidt kræfter til at brokke mig over dette, men da jeg blev truet med et iskoldt bad, droppede jeg mit forehavende. De næste dage opholdt jeg mig i sengen herhjemme samt på klinikken, hvor jeg fik medicin -en del af slagsen! De er som tidligere nævnt særdeles glade for at give medicin herover, men denne gang hjalp det faktisk, og så kan man jo ikke klage :-)

Grundet min sygdom har vi således ikke oplevet alt for meget i denne uge, men vi er pt. i gang med at arrangere en tur næste weekend til Real de Catorce - en by der ligger ca. 4 timer fra Monterrey. Sara, som er dansker og også fra Aalborg universitet fylder 25 næste weekend, og dette skal jo fejres på den ene eller anden måde. Vejrudsigten for Monterrey lover som sædvanlig regn, regn og mere regn, og derfor synes vi, fødselsdagen skal fejres et lidt mere interessant sted!

Da jeg stadig er temmelig svækket, nøjes jeg i aften med at mødes med Alonso, mens Jesper tager til fest - det er jo også det, han gør bedst :-) Jeg satser på, vi får uploadet lidt billeder i morgen!

lørdag den 5. september 2009

Vamos Dinamarca!!!!

Så blev en hård uge med tre afleveringer og to eksamener overstået - og bedst som man havde glædet sig til en dejlig weekend, fik vi udleveret en 6-10 siders rapport, der skal afleveres tirsdag... Eksaminerne tror jeg er gået okay, men ved det selvfølgelig ikke :-) Jeg kan dog ikke helt se formålet med deres eksamensystem - spørgsmål og svar får man udleveret på forhånd, og så er det ellers bare med at memorere dem! Forstå ikke hvad professoren får ud af at se, om vi har en god evne til at huske ting. Hukommelse er ikke min bedste egenskab, men absolut heller ikke den værste!
Der er ikke vildt meget at fortælle om ugen, vi lige har haft, for jeg har været på Tec hver dag fra ca. 9.00 til 21.00 for at lave lektier. En af aftenenerne mødtes jeg på Tec med Alonso, så vi kunne lave lektier sammen. Det var sjovt, for vi fik pjattet i 45 minutter og resten af tiden, var vi faktisk super seriøse. Og det er lige en tand mindre kedeligt at lave lektier, hvis man kan blive underholdt lidt ind i mellem!

Jeg har i øvrigt erfaret, at tordenvejr og gigantiske regnskyl slet ikke er det værste ved regntiden - jeg er blevet RÅÆDT af myg! Har simpelt hen myggestik for top til tå! Jeg har ellers prøvet at dække mig til, men de her myg er store og voldsomme og stikker igennem alt! Og regnvejret fortsætter den næste uge frem, så kan vist bare se frem til endnu flere stik - der er slet ikke plads til flere, så ny begynder myggene sikkert, at stikke i de stik, der allerede er der -ad og av for pokker siger jeg bare!

I dag er lektierne lagt totalt på hylden. Vi danskere her i Monterrey har fået vores lokale stambar La Rambla til at åbne for os kl 13.00, så vi kan drikke masser af kolde bajere og se fodbold! Jeg har desværre ikke noget rødt/hvidt tøj med, men mine negle har da fået et ordentlig pift med den røde farve:



Fodboldeventyret stopper ikke ved Danmark i dag - i aften spiller Mexico deres vigtigste puljekamp mod Costa Rica, som i øvrigt ligger nummer 1. Det skal nu også nok blive ret sjovt! Jeg har snakket med Alonso om at lave noget BBQ med bold og Tequila i aften. Jeg er dog lidt spændt p, hvor meget jeg lige kan holde til, når nu Danmark spiller allerede kl 13 :-)

tirsdag den 1. september 2009

Adventure inkl. regn og kulde

Så er jeg hjemme igen fra Matacanes, crazy adventure langt fra civilisationen.
Det hele startede med, at vi skulle mødes kl 05:00 ved Tec. Da jeg ankom stod Kasper, Lasse og Eirik allerede parat, men det viste sig dog, at det var mexicansk kl 05, så vi kom først der fra 05:25. Vi kørte så af sted i 3 biler, og da vi ankom til Cola de Caballo skulle den ene af bilerne ikke med videre, og vi brugte så 20 min. på at flytte over på ladet af en af de andre pickups.
Vi regnede da med, at vi endelig var på vej op til, hvor vi skulle starte vores adventure tur. Først skulle vi dog lige holde endnu en pause af uvisse årsager, samt gøre rede for hvem vi var til nogle park vagter, der i øvrigt var fuldstændigt ligeglade - i hvert fald godtog de, at Lasse skrev sig ind som "Din Mor Stinker". Efter opholdet hos parkvagterne begyndte det at gå rigtigt op ad og vi fik for første gang set nogle af alle de 4x4, der er alle vegne i Monterrey blive brugt til det, de er lavet til. Vi var dog så heldige, at vi var havnet på en af de mindre nye af slagsen, hvilket betød, at vi efter et stykkes kørsel måtte se køleren stå af.
Dette betød i første omgang, at vi havde blokkeret en stejl et-sporet bjergvej, og i anden omgang at vi nu var en bil i underskud.

Efter guiderne havde fået flyttet bilen så meget af vejen, at andre biler kunne komme forbi, var vi så heldige at få et lift på ladet af en anden pickuptruck. Det var ikke det mest behagelige lift, da vi skulle dele ladet med en guide plus en masse udstyr som våddragter og redningsveste, samt en ecuadorianer der hedder Veronica. Men selvom der ikke var meget plads, holdt det ikke chaufføren fra at give den gas på de til tider meget smalle veje med meget lange og bratte fald ved siden af. Ved næste stop kunne vi ikke længere få et lift, og vi havde derfor nu kun én bil til 20 mennesker. Det betød, at der måtte være 2 personer på taget samt 2 på trinbrættet på den ene side og 3 (deriblandt mig) på den anden.

Fremme ved næste stop fik vi lidt morgenmad bestående af kage med nutella og saftevand og fik udleveret våddragter, redningsveste og rapelling gear. kl 08:30 var det op på bilen igen. Denne gang fik jeg plads på kofangeren bag på bilen, som igen havde folk både på taget og på siden af bilen. Efter at have betalt lidt penge til Mafiaen, fik vi lov at passere ind til dér, hvor vores egentlige tur skulle starte. Det første stykke bestod af en kuperet sti gennem skoven, men efter et stykke kom vi frem til først et 3 meter hop ned i floden, og derefter skulle vi rapelle 27 meter. Hvordan turen derefter foregik sådan kronoligisk set er svært at sige - det er svært at holde helt styr på efter så mange oplevelser, men blandt de mest interessante af udfordringerne på turen var et par 8-9 meter hop ned i floden, 17 meter rapelling ned i en grotte og en svømmetur gennem en grotte.

Omkring kl 16 var det blevet tid til en pause. Her fik vi for første gang siden morgenmaden noget at spise, det var dog ikke nogen gourmetmiddag, da den bestod af Snickers, Milkyway og fruitbars. Efter frokost fortsatte vi med skiftevis at bevæge os på klipperne ved siden af floden og skiftevis nede i vandet. Et stykke tid efter pausen var det blevet tid til det, der var blevet præsenteret som dagens højdepunkt, nemlig et hop nej i floden fra 12 meter. Jeg må indrømme, at jeg synes det var lidt trist, at det ikke var en meget skræmmende oplevelse. Det kunne for min skyld godt have været lidt højere. Turen fortsatte med forskellige mindre udfordringer som for eksempel at glide på bagdelen ned af et vandfald - dette betød desværre et alt for tidligt endeligt for mine shorts. Den sidste 1,5 time af turen bød ikke på mange interessante udfordringer, bare en masse sten og klipper der skulle forceres i eller ved siden af floden.

Turen fik dog på det tidspunkt endnu et facet, da det begyndte at regne - først stille og roligt og derefter ret kraftigt. Eftersom vi var langt oppe i højderne og klokken samtidig nærmede sig kl 19:00, begyndte det at blive ret koldt, så jeg satte farten op, så jeg ankom til bilerne med den første del af vores gruppe i håb om at kunne få skiftet til tørt tøj og få noget varme i kroppen. Klokken 19:20 ankom vi til bilerne, og efter planen var jeg en af de første, men taktik gav dog bagslag, da det viste sig, at vi ikke kunne skifte tøj, og at der ikke var noget sted at stå i læ, så derfor skulle jeg stå i kulden og vente på at resten af gruppen dukkede op. Da de andre var kommet, tænkte jeg, at nu måtte det tørre tøj være lige om hjørnet, men jeg tog gruelig fejl, for der var nemlig ikke noget tørt tøj, før vi ankom til Cola de Caballo igen, og det var en køretur på op mod 1,5 time.
Det havde dog ikke være en så stor udfordring, hvis ikke det var fordi, der ikke var plads til alle inde i bilerne, hvilket altså betød, at Lasse, Eirik, Kasper samt et par mexicanere og jeg endte på ladet af en pickuptruck. Turen til Cola de Caballo var meget kold og meget våd og pickup'en arbejdede overtime med de store vandmasser, der til tider befandt sig på vejen, og de meget stejle og glatte veje vi skulle forcere. Derudover mødte vi også på vejen et stenskred, og vi kørte også forkert en enkelt gang. Vi nåede dog endelig frem til Cola de Caballo, og med meget kolde og trætte ben kunne vi gå ind i en hal, hvor der var lavet mad til os (Kylling med ris og refried beans), og hvor vi kunne skifte tøj. Efter maden og tøjet manglede vi bare turen tilbage til Monterrey og efter en halv times venten på bilen, der skulle køre os hjem plus en halv times køretur, kunne jeg gå ind ad døren herhjemme kl 22:40, ca. 18 timer efter jeg tog af sted.

Turen var en rigtig fed oplevelse! At rapelle var mindre skræmmende end jeg havde forventet, men ville gerne have haft noget instruktion i, hvordan man skulle gøre. Vi blev bare sat fast i et reb, og så kunne vi selv finde ud af, hvordan vi egentlig skulle gøre for at komme de op til 27 meter ned.
Herunder er nogle billeder - dog kun fra turen indtil vi forlod bilerne:



Og her på et kort:


Vis Matacanes på et større kort

Til dem der er på facebook - I kan gå til min profil, hvor jeg er tagget i et album, der hedder: Matacanes... af Libby Lang hun tog billeder på selve turen.

Lidt flere videoer fra Cola de Caballo

Jeg har været så heldig at være kommet i besiddelse af de videoer, som Jonas tog af mig og de tre andre, der sprang bungee jump ved Cola de Caballo. Deriblandt er blandt andet den første video af mig, der springer - enjoy: